Den franske angriber, Thierry Henry, blev onsdag den mest scorende landsholdsspiller for Frankrig. Rekorden kom i hus, da franskmanden scorede to mål i Frankrigs sejr over Litauen.
Thierry Henry scorede målene til både 1-0 og 2-0, da Frankrig onsdag aften slog Litauen i EM-kvalifikationen på hjemmebane.
Barcelona-angriberen kom dermed op på 43 scoringer for det franske landshold. Det er to mere end den nu tidligere rekordholder Michel Platini, der i 1980’erne huserede på midtbanen for ”Les Blues”. Henry overtager dermed pladsen som den mest scorende på det franske landshold.
Skriv et svar