FC Barcelonas Thierry Henry pådrog sig en knæskade i 6-2-sejren over Real Madrid, og er nu tvivlsom til Champions League-finalen mod Manchester United.
I sidste weekend besejrede FC Barcelona rivalerne Real Madrid med hele 6-2. Desværre for Barcelona pådrog Thierry Henry sig en knæskade i kampen.
I første omgang var det ikke forventet, at skaden var så alvorlig, men det viser sig nu, at skaden kan komme til at koste angriberen resten af sæsonen.
Henry går med sikkerhed glip af Barcelonas spanske pokalfinale mod Athletic Bilbao samt ligakampene mod Villarreal, Mallorca og Osasuna. Derudover er Henry tvivlsom til Champions League-finalen mod Manchester United, der spilles den 27. maj.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar