Наши партнеры

Menu



Henrik Jensen fyret i AC Horsens

Dansk fodbold

Rygterne har i de seneste mange dage sagt det, og nu er det også officielt. AC Horsens har fyret træner Henrik Jensen.

Efter mindre end et halvt år er Henrik Jensen blevet smidt på porten, og AC Horsens er nu på jagt efter en ny permanent løsning. Det er blevet besluttet på et bestyrelsesmøde i dag.

“Vi har drøftet flere ting på bestyrelsesmødet i dag og vi har også drøftet Henrik Jensens situation i klubben. Han fortsætter ikke som cheftræner i AC Horsens og det vil vi komme med en nærmere redegørelse om på et senere tidspunkt,” fortæller bestyrelsesformand Ole W. Rasmussen.

Klubben indrømmer at Henrik Jensen ikke har haft de bedste arbejdsbetingelser.

“Vi vidste, at Henrik Jensen havde svære vilkår, da han kom til klubben med bundplaceringen og et svært program i foråret. Vi kom godt fra start, hvorefter det kneb med pointene i forårets sidste kampe. Nu arbejder vi hårdt på at finde den rette mand til at skaffe AC Horsens tilbage i landets bedste række,” supplerer sportsdirektør Jesper Hansen.

Når spillerne kommer tilbage fra ferie på tirsdag, vil assistenttrænerne Peder Knudsen og Anders Madsen lede træningen



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu