
Manageren i Manchester United, Sir Alex Ferguson, har nu bekræftet, at Gabriel Heinze ikke længere ønsker at spille i klubben.
Han har ikke haft en fast plads på holdet siden Patrice Evra kom til klubben. Derfor har Gabriel Heinze meddelt Manchester United, at han ønsker at forlade klubben, for at finde en ny.
”Vi er af Heinzes agent blevet meddelt, at han vil væk fra klubben. Jeg tror ikke, vi har fået noget konkret tilbud på ham endnu, og jeg tror heller ikke han på nuværende tidspunkt er tæt på et skifte,” sagde Ferguson fra klubbens træningslejr i Asien.
Manchester Uniteds ligarivaler, Liverpool er blevet sat i forbindelse med Heinze på det seneste. Hvis Heinze skulle beslutte sig for at fortsætte karrieren i Liverpool, vil han blive den første mand i over 40 år, som laver et skifte mellem de to klubber.
Skriv et svar