Наши партнеры

Menu



HB Køge-profil ude i omkring en måned

Dansk fodbold

HB Køges midtbaneprofil, Kenneth Sørensen, måtte forlade banen før tid, da holdet mødte FC København i weekenden. I dag fik Sørensen og HB Køge dommen, som lyder på en skadespause på to til fire uger.

HB Køge-midtbanespilleren Kenneth Sørensen har vist sig at være en vigtig del af klubben, men nu må HB Køge se bort fra den store profil i de kommende uger.

“Jeg fik en lille fiberskade i hoften. Det opstod i en duel med William Kvist, hvor han går til mig bagfra. Jeg rejste mig op og prøvede at løbe videre, men det kunne jeg slet ikke. Det låste nærmest for, at jeg kunne bevæge benet,” fortæller Kenneth Sørensen til bold.dk og fortsætter:

“Lige nu ligger jeg helt stille, men jeg skal se om jeg kan cykle lidt på torsdag. Hvis genoptræningen går godt, og jeg er heldig, går der to uger før jeg er tilbage. Er jeg uheldig, kan der gå op til fire uger,” slutter Sørensen, som er blevet undersøgt på Gildhøj Privathospital.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu