F.C. København var i sidste måned tæt på at købe GAIS’ congoleser Richard Ekunde til klubben, hvis Hangeland blev solgt. Nu meldes han atter tæt på københavnerne.
Hvis det var gået så vidt, at F.C. Københavns fyrtårn, Brede Hangeland, var blevet solgt i sidste måned, hvor transfervinduet stadig var åbent, så havde københavnerne allerede afløseren klar.
Der er tale om congolesiske Richard Ekunde, der spiller i Allsvenskan-klubben, GAIS. Han var ifølge Expressen tæt på at skifte til de danske mestre, men i sidste øjeblik faldt handlen til jorden.
”Lige nu koncentrerer jeg mig om GAIS, men jeg var meget tæt på en dansk storklub tidligere,” sagde Ekunde til Expressen.
Dette skal dog ifølge avisens oplysninger ikke have fået FCKs interesse til at falde. Danskerne har flere gange haft folk oppe og kigge på den 25-årige forsvarsspiller, der i 2006 kom til GAIS fra Årvidabergs. Hans kontrakt med GAIS udløber i 2012.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar