Наши партнеры

Menu



Grønkjærs operation vellykket

Dansk fodbold

Den danske landsholdswing, Jesper Grønkjær, blev idag opereret for en skade i sit knæ. Grønkjær er kommet rigtig fint igennem sin knæoperation. Der venter dog fire til seks ugers pause forude.

Jesper Grønkjær, wing for de regerende mestre fra FCK, har længe døjet med en dårlig menisk. Den pinsel blev idag gjort til ende, da klublægen Frank Odgaard gik til Grønkjær på operationsbordet. Efter operationen kunne klublægen fortælle, at operationen var vellykket, og at der dog venter en fire til seks ugers pause forude.

“Det er gået godt. Der var en meniskskade på indersiden af knæet. Og så kan man jo godt se, at Jesper har spillet topfodbold i 15 år,” fortæller klublægen, før han fortsætter.

“Jesper bliver først klar igen når den nye sæson starter. Der plejer normalt at gå fire til seks uger, før man er helt klar. Men om et par uger kan han nok så småt begynde at løbetræne, og heldigvis kommer der jo en sommerpause nu her,” udtaler Frank Odgaard sig til TV2 Sporten.

Der er to måneder til den nye sæson skydes igang, hvorfor der ikke bliver hastværk i Grønkjærs genoptræning.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu