Greuther Fürths træner Bruno Labbadia bekræfter, at klubben har solgt den danske midtbanespiller Hans Henrik Andreasen til OB.
Den tidligere Esbjerg-spillers skifte er endnu ikke blevet bekræftet af hverken OB eller ham selv, men nu tager Greuther Fürths træner Bruno Labbadia så bladet fra munden, og bekræfter, at klubben har solgt danskeren.
“Vi er særdeles godt dækket ind på midtbanen, og derfor var det ikke noget problem for os at sige farvel til ham,” lød det fra Andreasens nu tidligere træner ifølge bold.dk.
Hans Henrik Andreasen nåede at spille for klubben i to sæsoner.
Skriv et svar