Наши партнеры

Menu



Gravgaard ærgrer sig over målgivende hjørnespark

UEFA Cup

Hamburger SV’s lejesvend, Michael Gravgaard, var dybt uheldig i gårsdagens UEFA Cup-semifinalekamp mellem HSV og Werder Bremen. Han ærgrer sig nu over, at han uheldigvis måtte give et hjørnespark som førte til mål.

Hamburger SV spillede i går det afgørende UEFA Cup-semifinaleopgør mod Werder Bremen, hvor Michael Gravgaard endte med den bitre rolle som skurk.

Danskeren ville upresset aflevere bolden til sin målmand, men uheldigvis ramte læderet en papirkugle, som var smidt på banen, hvilket betød, at bolden hoppede i det øjeblik, hvor Gravgaard ville sparke.

Dette resulterede i at han i stedet sendte bolden ud til hjørne, idet han snittede bolden med skinnebenet. På det efterfølgende hjørnespark scorede Werder Bremen til 3-1.

”Så meget uheld kan man ikke have. Jeg koncentrerede mig fuldt ud om bolden, og pludselig sprang den bare væk. At målet til 3-1 faldt efter hjørnesparket, gør det dobbelt så bittert,” forklarer Gravgaard til tyske, Bild.

Hamburger SV fik efterfølgende reduceret til 2-3, men de endte med at tabe kampen, og samlet måtte de se sig slået på reglen om udebanemål, på trods af, at HSV vandt første semifinale-affære med 1-0.

Werder Bremen valgte efter kampen at tage papirkuglen med til Bremen, hvor den nu vil blive udstillet på klubbens museum.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu