
34-årige Lee Carsley, der i Thomas Gravesens store dage dannede maskinrum på Evertons midtbane med danskeren, har netop truffet den beslutning, ikke at forlænge med Liverpool-klubben. Derfor er det et farvel til Everton, der i år blev nr. 5 i Premier League.
Lee Carsley kom til Everton i 2002, da han skiftede fra Coventry City til Liverpool-klubben. Siden hen er det blevet til et hav af kampe for midtbanemanden, der i løbet af den seks-årige periode dannede en noget frygtet midtbane sammen med den danske Thomas Gravesen.
Senere hen røg Thomas Gravesen til Real Madrid, mens Carsley dog valgte at blive i Beatles-byen. Siden da, har Lee Carsley været en utroligt vigtig spiller i David Moyes taktiske tankespil. Til næste år må Moyes dog undvære Carsley, da han netop har besluttet, at han ikke forlænger sin kontrakt.
“Lee føler, at han skal være tættere på sin familie, og alle i klubben har forståelse for det. Vi vil takke ham, han har været en fantastisk spiller både på og uden for banen, og vi ønsker ham held og lykke i fremtiden,” siger manager David Moyes til klubbens hjemmeside.
Skriv et svar