Наши партнеры

Menu



Gravesen frosset ud i Celtic

Andet fodbold

Storklubben Celtic forsøger, at presse Gravesen til at finde sig en ny arbejdsgiver ved nu at sætte ham på klubbens reservehold.

Thomas Gravesen har det absolut ikke nemt i den skotske storklub Celtic. Først valgte klubben ikke at udtage ham til ligapremieren mod Kilmarnock i weekenden, og nu er den tidligere danske landsholdsspiller sat på klubbens reservehold.

Dermed har Gravesen for første gang i sin karriere nu oplevet, at spille på et reservehold. Dette er et klart signal om, at han skal finde sig en ny arbejdsgiver inden transfervinduet lukker den 31. august.

”Det er en meget underlig situation. Det virker altså lidt mystisk, at en spiller som Thomas ikke engang er god nok til selve truppen mere. Det er vist tydeligt, at de prøver at fryse ham ude,” sagde Gravesens agent, John Sivebæk, til B.T.

Gravesen er noteret for Skotlands dyreste spiller med en årsløn på 20 millioner kroner, og netop derfor haster det ikke med at finde en ny klub, trods den manglende spilletid på førsteholdet.

Sivebæk mener da heller ikke, at Gravesens situation er uholdbar.

”Den kan være holdbar meget længe. Thomas er efterhånden kommet i en alder (31 år, red.), hvor han ikke bare har lyst til at flytte et nyt sted hen hvert år og etablere sig i en ny by,” sluttede Sivebæk.

John Sivebæk oplyser derudover, at Gravesen har takket nej til tilbud fra Besiktas og Sheffield United.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu