
DBU’s disciplinærudvalg er kommet frem til, at Peter Graulund og Morten Avnskjold skal have to dages karantæne, efter at disciplinærudvalget har undersøgt episoder med de to spillere fra weekendens kampe.
Som TotalBold.dk skrev i tirsdags, indledte DBU en undersøgelse med episoder, som involverede Graulund og Morten Avnskjold og der er de kommet frem til den afgørelse, at de begge skal have to dages karantæne.
Peter Graulund gik op i en duel med Randers’ målmand Kevin Stuhr-Ellegaard, hvor AGF-spilleren tilsyneladende gik for voldsomt op med sin arm, og det betyder han får to dages karantæne.
Den anden episode drejer sig om Morten Avnskjold fra SønderjyskE, der i kampen mod OB valgte at slå ud efter Henrik Hansen efter en duel mellem de to. I første omgang så dommeren ikke episoden og på baggrund af Tv-billeder har Avnskjold, ligesom Graulund, fået to dages karantæne.
Skriv et svar