
Tobias Grahn har efter mindre end et halvt år i klubben, besluttet at han vil væk fra Gimnastic, som rykker ned i Segunda Division.
Tobias Grahn fik i januar måneds transfervindue travlt med, at komme til udlandet nærmere bestemt spanske Gimnastic. Men svenskeren har ikke fået den ønskede succes hos bundholdet, derfor søger han nu andetsteds.
”Jeg har godt nok to år tilbage af min kontrakt, men jeg har lidt større ambitioner end at spille i den næstbedste række. Især fordi jeg selv ved, at jeg kan begå mig på højeste niveau. Så jeg håber, at jeg måske kan finde en anden spansk klub, for jeg nyder at spille i landet,” fortalte Grahn til B.T.
Tobias Grahn valgte at få indført en nedrykningsklausul i sin kontrakt, derfor kan han allerede nu selv bestemme, hvem hans næste arbejdsgiver skal blive.
Skriv et svar