Наши партнеры

Menu



Gislason på vej til Brøndby

Dansk fodbold

TotalBold.dk erfarer, at Brøndbys ledelse skal mødes med Lyns ledelse i morgen, for at forhandle en overgangssum på plads for Stefan Gislason.

Ifølge TotalBold.dks interne kilder vil Brøndby- og Lyns ledelser mødes i morgen, for at forhandle overgangssummen på plads for den islandske midtbanespiller Stefan Gislason.

Stefan Gislason har tidligere luftet sine ønsker om at forlade den norske klub, men han fortalte samtidig, at intet på daværende tidspunkt var afgjort endnu.

”Jeg havde et møde med Anders Bjerregaard i tirsdags, hvor han forklarede mig om klubben, hvilke ambitioner man har til næste sæson, og hvordan man vil bruge mig. Og i mine ører lød det rigtigt godt. Jeg er stolt over, en klub som Brøndby vil have mig. Men intet er endnu afgjort, for klubberne er ikke enige endnu. Jeg ved, at klubberne i øjeblikket forhandler med hinanden omkring prisen, for min kontrakt udløber om et halvt år,” sagde Stefan Gislason i sidste uge til B.T.

Brøndby skulle angiveligt have tilbudt det norske midterhold 5 millioner for islændingen, dette bud blev dog tidligere afvist, og dette afslag skulle have fået klubben til at byde lidt over det dobbelte -nemlig lidt over 10 millioner, og dette bud har fået de to parter til at mødes for anden gang, dette møde skulle ifølge TotalBold.dks oplysninger finde sted i morgen.

Hvis alt går vel, vil Gislason være at finde i Brøndby-trøjen inden sæsonstart, da det forventes, at han vil underskrive en kontrakt indenfor de kommende dage.

Relateret nyhed:

Brøndby byder på Lyn-profil



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu