
Gilberto Macena er blevet i stand til at kunne træne med igen. Macena fik en knæskade i december, hvilket førte til en mindre operation.
AC Horsens angriber, Gilberto Macena, måtte i december måned til en mindre knæoperation. Heldigvis for brasilianeren og Horsens, så kan angriberen ikke mærke nogen smerter i knæet mere.
”Det går godt med knæet igen. Det var lidt hævet de første 10 dage efter operationen, men nu går det heldigvis fremad. I næste uge kan jeg begynde at træne igennem og løbe som de andre. Nu skal jeg bare op på mit sædvanlige niveau og der er i hvert fald ikke problemer med vægten, for jeg har tabt mig et par kilo i pausen,” siger Gilberto til klubbens hjemmeside.
Dermed kan Gilberto Macena være med til at fastholde Horsens i toppen af SAS Ligaen.
”Vi skal forsøge at fastholde den nuværende placering i ligaen, selv om det bliver en svær opgave. Jeg vil i hvert fald gøre alt for, at jeg leverer en masse gode præstationer og scorer en del mål,” siger Gilberto Macena til klubbens hjemmeside.
Skriv et svar