Getafe har i dag forstærket truppen forud for næste sæson, da Eugen Polanski er kommet til klubben. Den tyske landsholdsspiller kommer til på en fireårig kontrakt med den spanske Madrid-klub.
Getafe præsterede i sidste sæson over alt forventning, hvilket der i den forestående sæson skal følges op på. Efterhånden har de blåklædte tropper markeret sig i Europa, og måske mest i Tyskland, hvor man ikke glemmer kvartfinalen, hvor Michael Laudrups tropper var tæt på at sende mægtige Bayern München ud.
Ydermere er det en tysker, som i dag har underskrevet en fireårig kontrakt med de spanske underdogs. 22-årige Eugen Polanski kommer til den spanske hovedstad fra Borussia Mönchengladbach, hvor han hidtil har spillet 53 kampe.
Skriv et svar