Victor Munoz blev i juni sidste år ansat som træner for Getafe, men er nu blevet fyret efter dårlige resultater.
Netop efter at Getafes gamle træner Michael Laudrup er blevet fyret i Spartak Moskva, er hans afløser, Victor Munoz, blevet fyret i Getafe. Klubben tog konsekvensen af 3 nederlag på stribe, samt generelt skuffende resultater i Primera Division.
Med Michael Laudrup i trænersædet opnåede Getafe en 14. plads, men opnåede samtidig flotte resultater i Europa. Denne sæson ser klubben ud til at klare sig endnu værre i ligaen, og man ligger således kun 1 point over nedrykningsstregen.
Situationen blev altså for meget for ledelsen i klubben, der har valgt at fyre 52-årige Munoz. Afløseren for Munoz er endnu ikke offentliggjort.
Skriv et svar