Наши партнеры

Menu



Genoa henter to spillere

Italiensk fodbold

Italienske Genoa har hentet to nye spillere, som de nu kan knytte til truppen. Der er først og fremmest tale om Real Zaragozas Diego Milito, som tager turen tilbage til Genoa, mens Bosko Jankovic skifter på en lejekontrakt.

Den argentinske angriber, Diego Milito, har tidligere været i spil som aktiv fodboldspiller på banen for Genoa, med stor succes. I perioden mellem 2003 og 2005, scorede han hele 33 mål, og det kun på 59 kampe.

Det har givet ham en form af heltstatus i Genoa, og nu henter italienerne deres helt tilbage, efter han tog et smut til Zaragoza i 2005, hvor han endte med at blive en af spaniernes bedste målscorer.

Men nu har den 29-årige angriber altså valgt at tage ”hjem” til Genoa, og har efterladt et Zaragoza-hold i krise, efter nedrykningen sidste sæson.

Milito har fået en treårig kontrakt med Genoa.

Dette er ikke den eneste spiller Genoa har hentet i dag, man har nemlig også lejet Palermos Bosko Jankovic, som man har hentet på et etårigt lån.

Den serbiske spiller var vurderet som et af de største talenter i Europa, da han skrev kontrakt med Palermo fra Mallorca i sidste sæson, men han havde tydeligvis svært ved at vænne sig til spillet i klubben fra Sicilien, og håber derved at Genoa kan give ham et nyt ”kick” i sin karriere.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu