Наши партнеры

Menu



Genoa besejrede Juventus

Italiensk fodbold

Juventus formåede ikke at udnytte Inters pointtab tidligere på dagen, da holdet med Christian Poulsen på banen hele kampen, tabte 3-2 til Genoa.

Tidligere på dagen spillede Serie A’s førerhold, Inter, uafgjort mod Palermo, og Juventus skulle derfor forsøge at hente ind på Inter, da de på udebane mødte Genoa.

Juve havde Christian Poulsen med i hele kampen, men danskeren kunne ikke forhindre hjemmeholdet i at bringe sig foran efter en halv times spil.

Det var Thiago Motta, der scorede for værterne, der dog måtte se Alessandro Del Piero udligne for Juventus på et straffespark. Denne stilling holdt dog ikke længe. Thiago Motta kom på måltavlen for anden gang og bragte på ny Genoa foran.

I det 65. minut blev Juventus’ Mauro Camoranesi præsenteret for det røde kort, men det lykkedes alligevel for Juventus at få udlignet. Seks minutter før slutfløjt dukkede Vicenzo Iaquinta op og bragte atter balance i regnskabet.

To minutter før tid scorede den tidligere Juventus-spiller Raffaele Palladino til 3-2, som blev kampens resultat. Juventus er nu ti point efter Inter med syv kampe tilbage i Serie A, mens Genoa med de tre point forsvarede fjerdepladsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu