Наши партнеры

Menu



Gattuso skadet efter sammenstød med bænk

Italiensk fodbold

Gennaro Gattuso er kendt for at være en hård hund, der ikke sådan ømmer sig eller smider sig. Dog har den benhårde italiener måtte bukke under for noget så usædvanligt som en udskiftningsbænk. Dette har kostet ham en måned på skadeslisten.

Det italienske landshold fik lige nøjagtig slæbt en 2-1-sejr hjem over de undertippede cyprioter, der gjorde livet svært for de regerende verdensmestre, da Italien og Cypern stødte sammen i VM-kvalen. De italienske medier var i hvert tilfælde ikke tilfredse med indsatsen.

På onsdag får italienerne mulighed for at rette op på skaden, når det går løs mod Georgien. Det bliver dog med et ekstra navn på skadeslisten. Gennaro Gattuso må undværes, da han under en træning faldt i et hul mellem to udskiftningsbænke, hvilket gik ud over krigerens hånd.

Gattuso har derfor ladet sig operere og sidder nu ude i over en måned.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu