Milans vicepræsident, Adriano Galliani, er fortsat sikker på, at David Beckham skifter til Serie A-klubben på en permanent kontrakt. Dette bør ske på fredag, siger han.
David Beckhams lejekontrakt med AC Milan udløber den 29. marts, men begge parter vil gerne gøre aftalen til en permanent en af slagsen. Milan har dog endnu ikke fået accepteret et bud på englænderen fra Los Angeles Galaxy, men Milan-vicepræsident Adriano Galliani er fortsat sikker på, at det engelske ikon skifter til Milan.
“Der er stadig et stykke vej mellem hvad de kræver, og hvad vi har tilbudt, men jeg tror, at vi har en afgørelse på fredag med Beckham. Han har lyst til at blive her, men vi må bare vente og se, hvordan situationen udvikler sig,” siger Galliani ifølge avisen La Repubblica.
Skriv et svar