Den person, som i opgøret mellem OB og Fredericia kastede et kanonslag, er nu identificeret og tildelt en straf, der lyder på livsvarig karantæne.
I OB’s kamp mod Fredericia i Landspokalsturneringen den 23. september blev et kanonslag kastet ned på banen, hvilket mundede ud i at en vagt blev alvorligt skadet, da kanonslaget sprang i hans hånd.
Med succesfuld hjælp fra de overværende tilskuere er det nu lykkedes den fynske klub at identificere personen, der kastede kanonslaget, og vedkommende har nu fået tildelt en straf, som lyder på livsvarig karantæne både på ude- og hjemmebane. Det informerer fynboerne om på deres officielle hjemmeside.
Sagen er også overdraget til Fyns Politi og OB har ikke yderligere kommentarer til hændelsen.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar