Den tidligere FCK-spiller Nikolaj Hansen er skiftet til Frem, hvor han har skrevet en to år lang kontrakt med Valby-klubben.
Forsvarsspilleren har i de seneste par sæsoner været i FCK’s førsteholdstrup, men gennembruddet kom ikke og derfor blev der ikke forlænget med den 21-årige spiller.
”Nikolaj Hansen har været en del af FCK’s 1. holds trup de sidste 2 år, hvilket betyder at han har trænet med rigtig dygtige spillere i et højt tempo. Men vejen til en startopstilling i FCK var for langt væk. Derfor er vi rigtig glade for, at Nikolaj har valgt Frem som sin nye klub,” udtaler Frems cheftræner Anders Theil til klubbens hjemmeside.
Frem har også skrevet kontrakt med en anden tidligere FCK-spiller, idet de også har skrevet kontrakt med Nicklas Svendsen, der ligesom Hansen har skrevet under på en to år lang aftale.
Skriv et svar