Carsten Fredgaard har i dag forlænget sin kontrakt med Randers, så den nu løber frem til udgangen af 2008.
Den 31-årige midtbanespiller har spillet en flot sæson for Randers, og havde oprindeligt kontraktudløb til sommer. Flere andre danske klubber havde meldt deres interesse for Fredgaard, men han bliver nu i Randers, som holdets nye træner Colin Todd ønskede det.
”Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg trives i Randers FC, og det at have det godt med de øvrige spillere betyder meget for min beslutning. Sportsligt synes jeg at vi bliver bedre og bedre, og det bliver spændende at se, hvad Colin Todd kan bringe med sig til klubben, så det ville være ærgerligt at stoppe nu, og så har det selvfølgelig også spillet ind, at Colin Todd gerne så, at jeg forlængede med Randers FC,” lød det fra Fredgaard i en pressemeddelelse.
Skriv et svar