Наши партнеры

Menu



Frederiksen tilbage i Viborg

Dansk fodbold

Hans Eklund blev ny træner for Viborg efter fyringen af Anders Linderoth, og klubben har siden ledt efter en assisterende træner til ham. I dag blev Søren Frederiksen præsenteret.

Viborg præsenterede for ikke så lang tid siden den tidligere spiller Hans Eklund som erstatning for den fyrede Anders Linderoth. I dag blev en anden tidligere Viborg-spillere præsenteret som assisterende træner. Søren Frederiksen kommer fra en trænergerning i Skive, som hans i sidste sæson førte til oprykning.

“Vi har ønsket at få noget ny energi ind, og det må vi sige, at vi har fået. Hverken Hans Eklund eller Søren Frederiksen har 100 års erfaring i det at være træner. Til gengæld har de en uvurderlig erfaring med som spiller på topplan, og ligesom det er tilfældet med unge spillere med et stort potentiale, så skal man også være åben for at give unge trænere med et stort talent chancen for at vise sig frem,” udtalte Viborgs direktør, Morten Jensen, til klubbens hjemmeside.

Søren Frederiksen, som er tidligere måltyv for blandt andet Viborg, var også selv utrolig glad for hans nye job, som han kalder et drømmejob.

“Det er et drømmejob for mig, og jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at vi nu har fundet en løsning som både Skive, VFF og jeg selv kan være tilfredse med. Der er ikke tvivl om, at VFF har en speciel plads i mit hjerte og den er bestemt ikke blevet mindre nu,” sagde Søren Frederiksen.

Søren Frederiksen er den mest scorende spiller i Superligaens historie med 139 mål.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu