Наши партнеры

Menu



Franskmændenes aften imod Fulham

Engelsk fodbold

Chelseas franske duo, Nicolas Anelka og Florent Malouda, var skarpe fra start, da det galt, mens holdkammeraten Didier Drogba slog 3-1-sejren fast.

Værterne fra Chelsea havde en god aften hjemme på Stamford Bridge. Kampen var ingen gang et minut gammel, før Didier Drogba spillede Nicolas Anelka helt fri, efter et flot opspil, som køligt passerede Mark Schwarzer i Fulham-målet.

Men gæsterne svarede hurtigt igen. Fulham slog kontra, og det viste sig at blive effektivt, da Erik Nevland fra en skarp vinkel sparkede bolden forbi Petr Cech i Chelsea-netmaskerne.

Seks minutter senere var Drogba atter i oplæggerens rolle, da han fladt spillede Florent Malouda på tværs i feltet, som herefter bragede bolden ind i Fulham-målet til 2-1.

Udeholdet formåede ikke at gentage succesen med comebacket tidligere i kampen. I stedet kunne Didier Drogba sikre holdet en 3-1-sejr og sætte prikken over i’et for en fremragende aften.

Chelsea-sejren betyder, at de ligger på tredjepladsen med 74 point, hvilket er samme antal som Liverpool på andenpladsen. Helt i front ligger stadig Manchester United med 80 point på kontoen.

Fulham må tage til takke med niendepladsen, hvor de ligger á point med både Manchester City og Tottenham, da alle tre mandskaber står noteret for 47 point.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu