Bayern Münchens stjerne Franck Ribery indrømmer, at et klubskifte kan komme på tale, hvis den tyske storklub ikke kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.
Franck Ribery, som har været Bayern Münchens helt store profil i denne sæson, erkender, at han vil have svært ved at blive i München, hvis klubben ikke kvalificerer sig til Champions League.
“Det vil blive svært for mig at blive i Bayern, hvis vi som minimum ikke når det mål. Vi må for enhver pris ende på mindst en andenplads,” indrømmer Ribery til den franske avis L’Equipe.
I samme åndedrag understreger Ribery, at klubben selvfølgelig går efter at vinde Bundesligaen, men målet om at kvalificere sig direkte til Champions League bør være førsteprioriten.
Bayern München befinder sig på nuværende tidspunkt på tredjepladsen i den tyske Bundesliga.

d. 21/08/2026 13:54 |
Skriv et svar