Наши партнеры

Menu



Fra 2. division til SAS Ligaen

Dansk fodbold

Tidligere på dagen præsenterede SønderjyskE nyindkøbet Morten Bertolt, der kom til fra FCK. Dagens anden handel i det sønderjyske er dog fundet nedefra, da man har hentet Skjold-anføreren Anders Østli fra 2. division.

Anders Østli har været til prøvetræning i SønderjyskE i en uge, og kan fra dags dato kalde sig for SøndejyskE-spiller. I løbet af de syv dage har Skjold-anføreren imponeret så meget på træningsbanen, at den nu står på SAS Liga-bold, når de danske ligaer snarligt bliver igangsat.

“Carsten Broe har fulgt mig igennem flere år, så da han inviterede mig til prøvetræning i SønderjyskE, ville jeg overbevise ham og Gaxe om, at jeg var værd at satse på. Jeg tager udfordringen op og vil gøre alt for at spille mig til en plads på holdet og herigennem gøre mit til, at opholdet i SønderjyskE bliver på mere end et år. Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve kræfter med SAS ligaen,” fortæller Østli i en pressemeddelelse.

Sportsdirektør og tidligere spiller i klubben, Jacob Gaxe Gregersen, er glad for, at den norske forsvarer har valgt at prioritere fodbolden højest.

“Anders er en hurtig og aggressiv forsvarsspiller. Han har nu valgt at give fodbolden højeste prioritet, så vi er overbevist om, at det store potentiale, som vi tror han besidder, vil vise sig i løbet af den kommende sæson. Carsten og jeg har holdt øje med ham gennem længere tid, og han har i den forløbne uge overbevist os om, at vi havde set rigtigt,” siger Gaxe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu