Menu



Fokus: Søren Larsen om tiden i Schalke 04

Fokus

Søren Larsen kom som nyslået landsholdsspiller til Schalke 04, hvor han hurtigt slog sit navn fast som farlig angriber. Men efter den første succesrige periode i klubben gik det ned ad bakke for danskeren, som i dette interview med TotalBold.dk kigger tilbage på sin foreløbige tid i Tyskland.

Vi skriver den 1. oktober 2005, og Søren Larsen har netop scoret sejrsmålet til 1-0 mod Eintracht Frankfurt, hvilket gør ham til Schalke 04’s foreløbige Bundesliga-topscorer for sæsonen 2005/2006 med fire mål i otte kampe, og den 193 centimeter høje angriber rider tilsyneladende bare på en uendelig bølge af succes. Det er blot få måneder siden, at han efter en forholdsvis ubemærket karriere hos Køge, Brøndby og Frem for alvor skød sig ind i den danske fodboldbevidsthed med gradvist større og større stormskridt. Først med hele syv mål i seks kampe for Djurgården i løbet af de første spillerunder i Sveriges bedste fodboldrække, Allsvenskan, derefter en overraskende udtagelse til Morten Olsens landsholdstrup til venskabskampen mod Finland og så til sidst det endelige gennembrud med to fremragende mål mod Albanien i VM-kvalifikationskampen i Parken den 8. juni 2005.

Succesen vækker ganske naturligt interesse hos udenlandske klubber, og inden længe befinder Søren Larsen sig midt i stormens øje i et hidsigt tovtrækkeri mellem Djurgården og Schalke 04, som vil have den blonde angriber til Tyskland. Striden går på en frikøbsklausul i Larsens kontrakt, som Schalke 04 mener at have sat i værk ved at prøve at købe danskeren, men som Djurgården benægter eksisterer. Men efter et længere forløb får Søren Larsen endelig skrevet under med Schalke 04, hvorfra succeshistorien altså bare forsætter. Få dage før målet mod Frankfurt har han scoret mod selveste AC Milan i Champions League, og sørme om han ikke også også har scoret to gange i den tyske pokalturnering. Danskeren – eller ”Die Waffe” – våbnet, som han kendes som i tyske medier – er bare ustoppelig.

Så skruer vi tiden frem til foråret 2008, og opturen er for længst gået i stå for Søren Larsen. Efter den første fantastiske periode i Schalke begynder en uendelig række af skader at melde sig, og i januar 2006 bliver den daværende Schalke-træner, Ralf Ragnicks assistent, Mirko Slomka, udnævnt som afløser for den fyrede Ragnick. Mirko Slomka foretrækker tydeligvis Søren Larsens angrebskonkurrent, den tyske landsholdsangriber, Kevin Kuranyi, hvilket fører til en masse tid på bænken for Larsen, når han endelig er klar. Disse to faktorer fører samlet til, at helhedsindtrykket for Søren Larsens sidste to år i Nordrhein-Westphalen-klubben næppe kan betegnes som succesrigt.

Men hvad syntes Søren Larsen egentlig selv om tiden i Schalke? Var det på trods af de mange skader og frustrationer over Mirko Slomkas manglende tillid til ham alligevel det værd, med tanke på den første succesrige tid i klubben? Vi prøver i fællesskab med Søren Larsen at finde svaret.

Var det først og fremmest det rigtige valg at skifte til Schalke?

”Ja, det synes jeg, og det var jeg heller ikke i tvivl om, da jeg gjorde det. Jeg havde en god følelse ved det, og jeg fik også vist det første år, at det var det rigtige valg. Men så er der bagefter sket nogle ting, som man ikke selv er herre over, og når det går ned ad bakke, så er det klart, at man glemmer alt det gode. Jeg synes stadigvæk, at det var det rigtige at gøre på det tidspunkt, og man ved jo ikke, hvordan det kunne være gået andre steder. Jeg fik vist og har vist, at jeg kunne begå mig i en af Tysklands største klubber. Og at jeg så ikke er fast mand nu er beklageligt, men jeg synes stadigvæk, at det var det rigtige valg.”

Nu er du altså tilsyneladende kommet dig over alle skaderne, og Mirko Slomka, som tydeligvis foretrak Kevin Kuranyi, er væk. Er de nye trænere, Mike Büskens og Youri Moulder, nogle, som du vil prøve at overbevise om, at du er værd at satse på?

”Tanken strejfede mig, da de kom. Men med de med blot seks kampe tilbage af sæsonen var det klart, at de nok ikke ville ændre alt for meget, og når Kevin Kuranyi så scorer fire mål i deres første kamp som trænere, så er den tanke ligesom helt væk. Jeg havde egentlig heller ikke forventet noget, men jeg træner videre, og jeg er sund og rask og bliver stærkere og stærkere. Og så har jeg slet ikke mere nogen af de småproblemer, som jeg havde førhen, hvilket var min målsætning for denne halvsæson. Så det er jeg glad for.”

Men hvad så med Fred Rutten, som bliver den nye cheftræner i Schalke 04 til sommer. Vil du dér prøve at tilspille dig en fast plads igen, eller søger du da væk under alle omstændigheder?

”Nu må vi se ad, for der er så mange ting, som kan ske. Så det har jeg ikke nogen kommentarer til lige nu.”

Apropos Kevin Kuranyi, som er din direkte rival om den ene angrebsplads i Schalkes angreb – hvordan er jeres forhold?

”Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle have et dårligt forhold med Kevin. Det er jo ikke ham, som sætter holdet, og bare fordi træneren foretrækker ham frem for mig, så skal det jo ikke gå ud over Kevin. Der er ikke nogen problemer.”

Engelske Sunderland med Roy Keane er blevet meldt interesserede i dig, og umiddelbart ville du passe godt til engelsk fodbold med din gode fysik og hovedspil. Ville Sunderland og engelsk fodbold evt. være noget, som du ville være interesseret i?

”Som sagt, så står jeg stadig her og ved ikke lige, hvad fremtiden bringer. Men det er da klart, at da jeg anser den engelske liga for at være den bedste i verden, så er det altid noget, som jeg gerne ville prøve på et eller andet tidspunkt i min karriere. Det er der ingen tvivl om. Men lad os nu se, hvad der sker. Jeg tager det stille og roligt. Jeg har et år tilbage af min kontrakt med Schalke, og jeg prøver at have lidt is i maven og ser, hvad der sker.”

Er fremtiden evt. noget, som du har diskuteret med din holdkammerat, Peter Løvenkrands?

”Selvfølgelig taler vi sammen om det, da vi går op og ned af hinanden hver dag.”

Men du er altså generelt enig med dig selv om, at det var det rigtige tidspunkt at skifte til Schalke, da du scorede masser af mål i Djurgården og også var begyndt at komme ind omkring landsholdet?

”Ja, hvad skulle jeg ellers have gjort? Du kan være væk i morgen, når en eller anden idiot sparker dig ned til træning, og så er du færdig. Man må smede mens jernet er varmt, og sådan er det bare i topfodbold. Jeg var rigtig glad for at være i Djurgården, og det var bestemt ikke let at forlade, men det var bare så interessant at skifte på alle andre måder. Der var selvfølgelig andre om buddet, men jeg sagde lige fra starten, at jeg ville herned, og det følte jeg, at det var det rigtige. Og det viste det sig jo også et eller andet sted at være, men så faldt det hele altså bare sammen med småskader, og siden det, er jeg jo aldrig rigtig kommet til fadet. Men jeg nåede altså heldigvis at få vist en lille smule af, hvad jeg kan.”

Og på trods af den megen modgang, så har tiden i Schalke heller ikke været helt spildt for Søren Larsen. Han meldes stadig som en interessant spiller for andre klubber på kig efter en farlig forward, og selvom der efterhånden er gået en længere periode fra hans formidable optur begyndte at gå den gale vej med skade på skade og fast bænkeplads, så har vi næppe set det sidste til Søren Larsen inden for international fodbold.

Skrevet af Philip Blüdnikow



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu