Наши партнеры

Menu



Fodboldtossen skal i retten

Dansk fodbold

Fodboldtossen blev en meget upopulær mand, da han for to år siden løb ind på banen i landskampen mod Sverige, som kostede Danmark et vigtigt point. Nu skal han for retten i næste måned.

Da Danmark for lidt over to år siden mødte Sverige i Parken, udspillede der sig et drama på banen. En beruset tilskuer løb ind på banen og slog ud efter den østrigske dommer Herbert Fandel, som netop havde dømt straffespark til Sverige, efter Christian Poulsens mavepuster til Markus Rosenberg.

Kort tid efter stod det klart, at tilskuerens handling blev meget fatal for hele nationen, idet Danmark blev taberdømt 3-0.

Inden for den kommende måned vil tilskueren, som senere blev dømt fodboldtossen, blive stillet for retten, hvor DBU og Parken kræver erstatning. DBU kræver 1,7 millioner kroner, mens Parken forlanger syv millioner kroner.

”Der kører en erstatningssag, som kommer for Københavns Byret den 21. oktober. Vi har et krav om erstatning for vores tab ved at flytte kampene mod Spanien og Liechtenstein til Århus. Det var knap 2 mio. kr. plus den bøde, vi fik,” forklarer DBU’s generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, til spn.dk.

Forklaringen på millionkravene er, at landsholdet i de efterfølgende kampe fik et forbud mod at spille i Parken igennem de kommende to EM-kvalifikationskampe.

”Det er for meget at sætte næsen op efter, at vi får de penge, men det er vigtigt for os at manifestere, at det har nogle ret betragtelige konsekvenser at gøre sådan noget,” slutter Jim Stjerne Hansen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu