
Fiorentina har i dag bekræftet, at de har skrevet en femårig kontrakt med Lorenzo De Silvestri, der skifter fra Lazio.
Lorenzo De Silvestri var i går til lægetjek i Fiorentina, og klubben meddeler i dag, at man har sikret sig den talentfulde back for de kommende fem år. Han skulle ifølge flere italienske medier have kostet 45 millioner kroner at hente i Lazio.
Den 21-årige forsvarsspiller har spillet i Lazio i hele sin karriere, og han har allerede formået at spille 47 Serie A-kampe som 21-årig.
De Silvestri vil blive præsenteret ved et pressemøde i morgen.
Skriv et svar