Наши партнеры

Menu



Fiorentina vandt målfest

Champions League

Debrecen chokstartede hjemme mod Fiorentina, men til trods for en føring efter blot et minut, måtte de undertippede værter overgive sig til de italienske giganter fra Firenze.

Inden kampen havde de færreste spået ungarske Debrecen de store chancer mod Fiorentina, men de formåede dog alligevel at ryste favoritterne i en kamp, der skulle vise sig at blive et regulært målorgie.

Czvitkovics bragte overraskende Debrecen foran efter kun et minuts spil, da han modtog bolden fra Varga. Der skulle dog kun gå fem minutter før Viola fik udlignet, da en sprudlende Adrian Mutu modtog bolden i straffesparksfeltet og sendte den ind bag en chanceløs ungarsk målmand. Tre minutter senere fandt selvsamme Mutu den formstærke Gilardino i feltet.

Han fik ikke meget modstand, af et noget rundtosset forsvar, og gjorde det nemt til 2-1. Debrecen havde sine muligheder, men manglede lige det sidste, hvilket Mutu nød godt af. Efter tyve minutter kunne rumæneren igen noteres for mål, da han kanonerede bolden ind via stolpen til stillingen 3-1.

Debrecen holdt for en stund spændingen ved lige, da Rudolf med et brag af en kasse fik reduceret til 3-2. Men glæden varede kort for ti minutter før tid dukkede Santana op, og passerede den ungarske målmand, hvilket betød at Fiorentina kunne gå til pausen med en føring på 4-2.

I anden halvleg skruede italienerne ned for blusset, og lige før lukketid fik Debrecen endnu engang skabt spænding i kampen. Coulibaly dukkede op i feltet, og headede bolden ind bag Frey til stillingen 4-3. Desværre for de ungarske mestre, så kom de ikke tættere på.

Dermed står Debrecen stadig uden point efter tre kampe, hvilket betyder at de sidder tungt på sidstepladsen i gruppen. Fiorentina kom på seks point og indtager derfor 2.-pladsen foran Liverpool.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu