
Hans landshold er lige røget ud af EM, og for hans vedkommende er de næste kampe på klubplan. Navnet er Adrian Mutu, og han har per dags dato forlænget sin kontrakt med Fiorentina til år 2012.
Rumænien stod i tirsdags med skæbnen i egne hænder, men billetten til EM-kvartfinalen røg i stedet til Italien. I de kampe, som Rumænien spillede inden landet blev sendt ud af EM, viste sig der dog et klart mønster – holdet har en klar stjerne, og det er Fiorentinas Adrian Mutu.
Til trods for, at rygterne sagde, at Adrian Mutu inden længe ville spille for en af de største europæiske klubber, har han dog forstummet de flestes munde ved at underskrive en ny kontrakt med Fiorentina, hvilken er påskrevet en udløbsdato i år 2012.
33 mål i 62 kampe forklarer hvorfor, klubben gerne vil beholde ham, og da selvfølgelig også hvorfor andre klubber gerne vil tilskrive ham på deres holdkort. Således var han, eftersigende, i søgelyset af årets nr. 2 i Italien, Roma, og den tyske klub Schalke 04, men spilleren, der har spillet for blandt andet Chelsea og Juventus, bliver altså hos Firenze-klubben.
Skriv et svar