
TotalBold.dk har samlet de vigtigste kommentarer fra den spanske EM-lejr efter Spaniens EM-triumf efter 44 år.
Lykkelig landstræner, Luis Aragonés:
“Vi har et ekstraordinært godt hold. Der er ingen tvivl om, at når vi spiller, er der ingen hold, der kan stemme i mod os,” fortæller Aragonés ifølge goal.com.
Midtbanedynamo, Cesc Fabregas:
“Det føles fantastisk. Det her er en af mine bedste dage som spiller. Jeg tror ikke, at det helt er sevet ind, hvad vi lige har bedrevet. Vi har sluttet ventetiden efter 44 år,” fortæller den spanske sejrherre ifølge goal.com.
“Tak fordi de var med os – jeg håber, at I alle bliver fulde i aften,” råbte Cesc Fabregas ifølge TV2.
Enlig målscorer, Fernando Torres:
“Sandheden er, at vi selv ved, hvor vigtigt det vi lige har gjort er, men vi er så isolerede og langt væk hjemmefra, at vi ikke indser det. Mennesker og venner ringer til dig og fortæller dig, at de ikke kan forestille sig, hvordan det må være, men vi ved hvor meget dette mesterskab betyder for landet,” fortæller Torres til TVE.
“Selvfølgelig er vi glade. Vi er meget glade. Det er overvældende at vinde denne her titel,” lyder det fra Torres ifølge TV2.
Spansk anfører, Iker Casillas:
“I sidste ende er vi ikke helt klar over, hvad vi har nået. Der var så meget glæde, følelser, så mange ting, men nu er der mere ro, sandheden og at jeg ikke kan forklare hvad jeg føler af ren og skær glæde,” siger Casillas til AS.
“Jeg har opnået en af mine professionelle ambitioner. Jeg ville vinde noget med det spanske landshold efter at have spillet så mange kampe sammen med dem,” fortæller Casillas ifølge goal.com.
Den defensive nøgle, Marcos Senna:
“Vi fortjente at vinde. Dette er det lykkeligste øjeblik i mit fodbold-liv, jeg er meget ivrig efter at komme ud og fejre det med alle mennesker,” fortæller Senna til AS.
Sidst opdateret d. 30-06-08 kl. 00:31
nu håber jeg bare ik at Fabragas for smag for at vinde titler 😉