Наши партнеры

Menu



Fetai forlænger med FC Nordsjælland

Dansk fodbold

Det lykkedes i dag FC Nordsjælland at få forlænget med angriberen Bajram Fetai. Fetai kan nu se frem til at blive i FC Nordsjælland til 2010.

FC Nordsjælland meldte i dag ud, at forlængelsen med Bajram Fetai er på plads. Parterne blev enige om en kontraktforlængelse, der løber frem til udgangen af 2010. Den teknisk stærke angriber er glad for den nye kontrakt, og ser positivt frem til de næste godt og vel tre år.

”Jeg er meget tilfreds med, at forlængelsen er kommet på plads. Jeg har det rigtigt godt i FC Nordsjælland, hvor jeg har følt mig velkommen fra starten. Jeg ser store muligheder i at kunne udvikle mig endnu mere, end jeg allerede har gjort, især med Morten Wieghorst som træner. Jeg føler mig som del af et rigtigt godt hold, som har et stort potentiale, og jeg vil gerne være med i den positive udvikling, der er i hele klubben, og som forhåbentlig resulterer i medaljer på et tidspunkt,” siger Fetai til klubbens hjemmeside.

Bajram Fetai har spillet 29 kampe for FC Nordsjælland, og nettet ni gange. Angriberen har tidligere repræsenteret B93, Glasgow Rangers, Inverness C.T. og Silkeborg IF.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu