Наши партнеры

Menu



Ferguson: Tevez får debut på onsdag

Engelsk fodbold

Manchester Uniteds manager Sir Alex Ferguson afslører nu, at holdets nye spiller Carlos Tevez vil få debut mod Portsmouth på onsdag.

Eftersom Sir Alex Fergusons fortrukne mand i front, Wayne Rooney, blev skadet i weekendens kamp mod Reading, samtidig med, at Ole Gunnar Solskjaer og Louis Saha stadig ikke er kommet sig over deres skader ser det ud til, at holdets nye angriber Tevez skal spille på onsdag.

Disse spekulationer kan klubbens manager Sir Alex Ferguson bekræfte.

”Carlos (Tevez, red.) vil få debut på onsdag,” udtalte Ferguson ifølge Goal.com.

”I første omgang var det meningen, at han først skulle have debuteret mod Manchester City på søndag, hvilket ville have givet ham nogle flere dage på træningsbanen. I de kommende uger vil han erstatte Wayne (Rooney, red.).”

Alex Ferguson var meget imponeret over Tevez i sidste sæson, og nyder at se ham brillere til træning.

“Hans præstationer i sidste sæson i Premier League er et godt grundlag, hvor han viste hvilke fremragende egenskaber han besidder. Men nogle gange er det bedre at vurderer spillerne til træning, her han har gjort det fantastisk,” konkluderede Ferguson.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu