
Sir Alex Ferguson udtalte efter dagens kamp, at han var stærkt utilfreds med kampens dommer, der dømte et straffespark til Chelsea, der ifølge skotten aldrig skulle have været fløjtet.
Chelsea understregede i dag, at de fortsat er inde i mesterskabskapløbet, da de besejrede førerholdet Manchester United med 2-1. Målet til 2-1 var et straffespark som kampens dommer, Alan Wiley, dømte eftersom Michael Carrick havde hånden på bolden.
Sir Alex Ferguson var alt andet end tilfreds med dagens dommer, hvilket tydeligt kom til udtryk efter dommerens slutfløjt.
”Det var djævelsk. En helt vild afgørende kendelse. Ja, den rammer hans hånd, men han har jo ikke hævet sin arm over skuldrene eller over hovedet eller noget i den stil, og den har jo retning mod Rio Ferdinand. Det burde dommeren have set og ikke linjevogteren. Hvis ikke vi får sådan nogle kendelser, så er vi virkelig under pres og vi er tvunget til at spille umådeligt godt,” lyder det fra Ferguson ifølge Sporting-life.com.
”Hvis vi ser på i dag, så går der vel et minut fra Ronaldo kommer på banen indtil Michael Ballack har fældet ham i feltet. Det var et klart straffespark, som ikke blev tilkendt os.”
Skriv et svar