De forsvarende Champions League-mestres manager, Sir Alex Ferguson, har i en længere periode nægtet at udtale sig til BBC. Nu skulle den respekterede manager ifølge egne udtalelser, have boykottet enhver journalist med engelsk pas.
Manchester United-manager har altid haft et anspændt forhold til pressen, og nu er det blevet endnu værre, efter at alle engelske journalister nu ifølge ham selv, ikke er velkomne.
Grunden til det er, at Ferguson blev fejlciteret da han blev interviewet af en engelsk journalist, under Uniteds turné i Sydafrika.
Her blev Sir Alex citeret for at sige, at Chelsea ikke var en rigtig konkurrent til titlen i Premier League, og det var ifølge Ferguson selv, ikke hvad han mente, hvilket har vækket frustrationer op i Sir Alex.
”Jeg gav jer fri adgang til at interviewe mig i Sydafrika, men det skulle jeg aldrig have gjort. Det sker ikke igen. Uanset hvor langt I så rejser for et interview med mig, så får I det ikke,” siger Ferguson til de engelske journalister på pressemødet forud for aftenens kamp mod AaB.
Ferguson er midlertidigt nødt til at snakke med skribenter før Champions League-kampene. Det er nemlig obligatorisk at deltage et pressemøde, og det udløser store bøder, ikke at møde frem.
Skriv et svar