En brasiliansk specialist har vurderet, at AGF’s Benny Feilhaber kan sparke til bolden igen om omkring 4-6 uger.
Benny Feilhabers oprindelige læge blev skadet under en vandretur, hvilket satte hans undersøgelser af sit skadede knæ i bero. Defor sendte AGF amerikaneren til en brasiliansk specialist, for at genoptage undersøgelserne.
“Den amerikanske læge var hårdere ramt, end vi først havde fået oplyst, og Benny kunne derfor ikke få tjekket sit knæ hos ham. I stedet tog han til en knæspecialist i Brasilien – den samme læge, som ordnede Kakás knæ – og her var meldingen positiv. Specialisten vurderede, at der ikke var grund til at åbne op for knæet og kigge nærmere på det, og at Benny vil være tilbage for fuld styrke efter 4-6 ugers genoptræning,” oplyser AGF’s cheffysioterapeut Jens Bo Vestergaard Jørgensen til agffodbold.dk.
Det er desuden aftalt, at genoptræningen foregår hos den brasilianske specialist.
Skriv et svar