Kroatiske Tomislav Busic, som spiller på det kroatiske U/21-landshold, er til prøvetræning i FC Nordsjælland, som i de kommende dage vil teste angriberens egenskaber.
Siden Nicklas Pedersen blev solgt til hollandske FC Groningen har der været et hul i det nordsjællandske angreb, og derfor leder de efter en der kan afløse Pedersen.
”Han er en klassisk målscorer, der står oppe foran eller ligger og lurer. Nu må vi se, hvordan han er til træningerne, men han er umiddelbart en, der ligger fast i boksen, mens dem, vi har, er mere bevægelige,” udtaler FC Nordsjællands sportschef Jan Laursen til Frederiksborg Amts Avis.
Angriberen har et halvt år tilbage af sin kontrakt med Hajduk Split, som han har scoret 24 mål for i 84 kampe.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar