Наши партнеры

Menu



FCN tegner permanent kontrakt med Cagara

Dansk fodbold

Dennis Cagara har underskrevet en permanent kontrakt med FC Nordsjælland, der i det seneste år har haft forsvarsspilleren tilknyttet på en lejekontrakt.

I sidste uge mistede FC Nordsjælland højrebacken Allan Olesen, der skifter til Randers FC, men i dag forlængede klubben kontrakten med venstrebacken Dennis Cagara, som det seneste år har været udlejet til nordsjællænderne på en lejekontrakt fra tyske Hertha Berlin. Cagara har nu underskrevet en permanent kontrakt med SAS Liga-klubben for de næste to år.

”Der har været forskellige muligheder, men jeg har valgt at fortsætte i FC Nordsjælland, hvor jeg er glad for at være og føler, at jeg fortsat kan udvikle mig i et stabilt forløb. Det er perfekt for mig at kunne blive her i endnu to år,” siger Cagara til klubbens hjemmeside.

Bestyrelsesformand i FC Nordsjælland, Allan K. Pedersen, glæder sig ligeledes over kontraktforlængelsen.

”Dennis Cagara kom til os efter en langvarig og hård skadesperiode, men han har i det forløbne år vist os, at han er klar og har det, der skal til. Vi kan godt li’, det vi har set. Hans engagement ved både træning og kamp med kompetencer som hurtighed, teknisk høj klasse og spilforståelse. Og så har han i en ung alder prøvet at spille i udlandet, fået hår på brystet og samlet erfaring, som han kan give videre til vores unge spillere. Cagaras kvaliteter passer fint ind i forhold til vores strategi,” siger Pedersen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu