Наши партнеры

Menu



FCN-målmand takker nej til Blackburn

Dansk fodbold

Den 16-årige FC Nordsjælland-målmand Jannich Storch har i dag valgt at vende tommelfingeren ned til et kontrakttilbud fra Premier League-klubben Blackburn.

Jannich Storch var for en uge siden til prøvetræning i Blackburn, og her viste han gode takter i målet. Han imponerede så meget, at klubben tilbød ham en kontrakt, som den 16-årige målmand dog nu har takket nej tak til.

“Blackburn er en god klub, og det var en fed oplevelse at besøge dem og prøve mig selv af på et højere niveau. Men jeg føler stadig, at det er for tidligt at tage springet til udlandet. Jeg ved godt, at det er en stor chance og en drengedrøm at komme til England, men jeg er meget glad for at være i FC Nordsjælland,” siger Jannich Storch til FCN’s hjemmeside.

Den unge målmand fik spillet en enkelt kamp under prøveperioden, hvor han fik reddet et straffespark.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu