Наши партнеры

Menu



FCN henter dansk keeper hjem

Dansk fodbold

FC Nordsjælland har på det seneste stået i et målmandsdilemma, derfor har klubben reageret hurtigt, og ansat 25-årige Thomas Villadsen på en tre måneder lang kontrakt.

FC Nordsjælland var i sidste uge nødsaget til at teste 25-årige Thomas Villadsen, grundet skader hos både anden- og tredjemålmanden. Villadsen ønskede at vende hjem til Danmark, efter at have udfordret sig selv i hollandske Emmen.

I dag kunne han glæde sig over, at have fået en tre måneder lang kontrakt med nordsjællænderne.

”Jeg ser frem til et godt samarbejde med klub, trænerstab og spillertrup i de næste fire måneder. Jeg har fået et godt indtryk af dem alle, og jeg har været utrolig glad for den uge jeg har været i FCN. Jeg føler, at jeg er gledet godt ind og er blevet taget godt imod fra første dag,” forklarer Thomas Villadsen til klubbens hjemmeside.

FC Nordsjællands cheftræner Morten Wieghorst er glad for, at Villadsen nu kan vikariere for holdets andre målmænd.

”Da vi fik to skader på målmandsposten inden for et døgn, så opstod muligheden med Thomas Villadsen der var fri. Og det hul skaderne efterlod os med, kan han nu heldigvis fylde ud for os,” siger Wieghorst.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu