FC Nordsjælland kunne i aften, med en sejr, tage et enormt skridt væk fra bunden af tabellen, hvilket også skete, da man besejrede Esbjerg fB med 2-1 på Blue Water Arena.
FC Nordsjælland gæstede her til aften Blue Water Arena, hvor Esbjerg fB var modstanderen. Kampen var blot fire minutter gammel, før Jose Luis Junior kunne score kampens første mål, og derved lægge op til en målrig affære.
Juniors angrebsmakker, Martin Bernburg, gjorde forarbejdet, da han med nød og næppe fik spillet en helt fri José Junior fri foran Esbjergs mål, idet Lars Winde og to Esbjerg-forsvarer forsøgte at stoppe Bernburg.
Hjemmeholdet skulle dog ikke bruge mere end syv minutter, før de kunne bringe balance i regnskabet. Søren Rieks tog chancen fra kanten af feltet, hvilket gav bonus, men FCN-keeperen Nenad Novakovic så samtidig heller ikke stabil ud i situationen.
Aftenens sidste scoring blev sat ind af udeholdets Jonathan Richter, da han nettede i det 15. minut. Fra ti meters afstand kunne han kanonere bolden forbi Lars Winde i Esbjerg-målet. Esbjerg forsøgte at komme tilbage i kampen, men det lykkedes aldrig.
2-1-sejren betyder, at FC Nordsjælland nu har otte point ned til nedrykningsstregen med 27 point, mens Esbjerg fortsat har 21 point, hvilket er to mere end Vejle på 11. pladsen.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar