I dag blev der foretaget urensning i Divisionsforeningens bestyrelse. Således sagde Niels Christian Holmstrøm farvel, hvorefter FC Nordsjællands ejer, Allan K. Pedersen, blev præsenteret som afløser.
I dag afholdte Divisionsforeningen generelforsamling, hvor der blev udskiftet på næstformandsposten, da tidligere FCK-sportsdirektør, Niels Christian Holmstrøm efter fem års tro tjeneste bakkede ud, og overlod pladsen til FC Nordsjællands ejer Allan K. Pedersen.
”Mange sagde til mig, at Niels Christian Holmstrøm ville blive min død som formand, men lad mig sige med det samme, han har på en intelligent, fremragende, masende, mosende, men altid velargumenterende måde, arbejdet godt for Divisionsforeningen,” fortalte formand Claus Thomsen blandt andet i sin takketale til Holmstrøm.
Herudover blev der sat navn på et nyt bestyrelsesmedlem, hvor der er tale om Silkeborgs økonomidirektør Claus Christensen. Og eftersom Viborg rykkede ud af SAS Ligaen, skulle der findes en ny SAS Liga-suppleant i stedet for Morten Jensen, og denne blev AC Horsens’ sportsdirektør Jesper Hansen.
Skriv et svar