Silkeborg har i dag hentet en gammel kending i FC Midtjylland. Den offensive spiller, Dennis Flinta, som ikke har fået meget spilletid hos ulvene, har signeret en aftale på de næste tre et halvt år.
FC Midtjyllands offensive spiller Dennis Flinta har ikke fået meget spilletid, hvor den 25-årige spiller oftest har fungeret i rollen som indskifter. Flinta er træt af situationen på bænken, og derfor har han i dag skiftet tilbage til Silkeborg med øjeblikkelig virkning.
”Først og fremmest glæder jeg mig til at komme tilbage og forhåbentlig rykke op mod Silkeborg. Der er mange spillere tilbage, fra da jeg var der sidst. Desuden er det vigtigt, at min familie har det godt, og vi kan blive boende. Så jeg er utrolig glad for skiftet,” fortæller Flinta til FCM’s hjemmeside.
Flinta har underskrevet en aftale på næste tre et halvt år, og han fortæller herunder, hvorfor valget netop faldt på Silkeborg.
”Jeg kommer jo til en god klub, det ved jeg. Jeg skal for alvor have gang i karrieren igen og tilbage på mit gamle niveau. Det kommer man kun, når man spiller mest muligt. Du finder kun en ordentlig spilform på banen, og det har jeg desværre ikke haft mulighed for i FC Midtjylland,” slutter spilleren, som blev omskolet fra angriber til midtbanespiller i FCM.
Skriv et svar