Наши партнеры

Menu



FCM vandt på fem minutter

Dansk fodbold

Vejle BK var i spidsen i 60 minutter, men ti minutter før tid tabte de det hele på græsset, da de begik to straffespark, hvilket førte til at FC Midtjylland vandt 2-1.

Vejle kom godt fra start på deres nye stadion. Efter 26 minutters spil kom hjemmeholdet overraskende foran mod SAS Liga-topholdet FC Midtjylland. Thomas Røll, der netop er udlejet fra midtjyderne skulle vise sig at score mod sin gamle keeper Martin Raska til stillingen 1-0.

Efter scoringen fortsatte Vejle sit stabile spil, mens FCM levede på kontraangreb. Stillingen i pausen forblev 1-0.

I anden halvleg virkede FC Midtjylland mere aggressive, hvor de havde et forsøg på overliggeren. Mod kampens slutning var det tydeligt, at hjemmeholdet langsomt dalede i tempo og ikke havde meget at byde på mere.

Det udnyttede FCM og syv minutter før tid kolliderede det for værterne. Thomas Røll skubbede en FCM-spiller i ryggen og Femi var målskytten. Han eksekverede sikkert og bragte gæsterne tilbage i kampen, og blot fem minutter senere pegede dommer Claus Bo Larsen atter på pletten, og Femi var iskold i situationen, og sparkede i modsatte side, mens Vejle-keeperen Jimmy Nielsen ligeledes hoppede til modsatte side. Dermed stod FCM pludselig med det ene ben i semifinalen.

Kort før tid fik Vejle en gylden mulighed for at bringe sig tilbage, men Raska i udeholdets mål leverede en pragtredning.

Kampen endte 2-1 til FC Midtjylland, hvilket sender dem videre til semifinalen, og dermed sad Vejle uden tvivl med en bitter smag i munden i omklædningsrummet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu