
Baba Collins har problemer med sin menisk, og derfor må FC Midtjylland undvære angriberen i op til seks uger. Adigun Salami har også knæproblemer, men det er ikke alvorligt.
Både Baba Collins og Adigun Salami har haft problemer med deres knæ på det seneste, og i denne uge er de så begge blevet undersøgt nærmere. Værst ser det ud for Baba Collins, der kan se frem til en længere pause grundet problemer med menisken.
“Baba er ude i de kommende seks uger. Vi har foretaget en kikkertoperation, og den viser, at han har problemer med menisken,” siger FC Midtjylland til bold.dk.
FC Midtjylland må samtidig undvære midtbanespilleren Adigun Salami i et par kampe.
“Med hensyn til Salami, så har vi fået foretaget os en scanning i dag, og han er ude i de næste par kampe. Vi ved dog ikke helt, hvad der er galt endnu,” lyder det også fra klubben.
Skriv et svar