Наши партнеры

Menu



FCM-talent har mistet spilleglæden

Dansk fodbold

FC midtjylland og U19-landsholdsspilleren Kasper Dam Mortensen er blevet enige om at stoppe samarbejdet. Dam Mortensen har simpelthen mistet lysten til at spille fodbold.

Den 18-årige angriber Kasper Dam Mortensen forlader FC Midtjyllands akademi, da klubben har accepteret at ophæve den talentfulde spillers kontrakt. Dam Mortensen, der har spillet ni ungdomslandskampe, forklarer sig således på klubbens hjemmeside:

”Lysten til at spille fodbold har slet ikke været der i et langt stykke tid, og det er jo det jeg er i FCM for. Jeg har svært ved at sætte fingeren på, hvad det nøjagtig er, der gør, at lysten er væk, men det er blevet mere en sur pligt end glæden ved at spille, og så har jeg bedt Claus Steinlein om at ophæve min kontrakt, som han har accepteret.”

Den nu forhenværende FCM-spiller forlader altså akademiet, som han har boet på igennem 3 år. Han rejser nu tilbage til hjembyen Thisted, hvor han håber på at genfinde spilleglæden. Indtil da vil han læse på handelsskolen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu