Наши партнеры

Menu



FCM slog AaB i god fodboldkamp

Dansk fodbold

FC Midtjylland slog hjemme på SAS Arena AaB i en god og seværdig kamp.

Både FC Midtjylland og AaB havde et par store chancer i det første kvarter af kampen, men efter det stod der FC Midtjylland på begivenhederne.

Ulvene fra Herning kom foran efter 25 minutters spil, da Danny Olsen på flot vis lagde den ind i feltet, hvor Frank Kristensen headede den ind bag Martin S. Jensen i AaB målet.

Kun to minutter efter det første mål var den endnu engang gal i AaBs felt. Gode kombinationer blandt FC Midtjyllands spillere brød AaB-forsvaret, og det endte med at Babajide Collins på flot vis scorede, ved at lave en ‘tunnel’ på Martin S. Jensen.

AaB var dog bedre med i 2. halvleg, men først med to minutter tilbage af kampen får nordjyderne reduceret. En fiks aflevering af Mota gjorde Siyabonga Nomvethe fri foran mål, hvor han sikkert sendte bolden i kassen.

Efter reducering pressede AaB lige så meget på, som de havde gjort i det meste af hele 2. halvleg. Det blev dog ikke til nogen scoring, og derfor måtte de tage tilbage til Aalborg uden sejr.

AaB jagter stadig sæsonens første sejr, og har efter aftens kamp kun to point i fire kampe. FC Midtjylland kom med dagens sejr op i toppen af tabellen. Fusionsklubben ligger nummer to med 9 point efter fire kampe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu